{"id":392,"date":"2009-06-30T18:34:45","date_gmt":"2009-06-30T16:34:45","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.staffler.net\/?p=392"},"modified":"2009-12-11T13:20:50","modified_gmt":"2009-12-11T11:20:50","slug":"steak-mit-stabchen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/blog.staffler.net\/?p=392","title":{"rendered":"Steak mit St\u00e4bchen"},"content":{"rendered":"

\"foto-3\"H\u00e4tte mir mal jemand erz\u00e4hlt, ich w\u00fcrde ein Steak mit St\u00e4bchen essen, ich h\u00e4tte denjenigen sofort als kulinarischen Berserker, ja vielleicht sogar als Genuss-Am\u00f6be abgestempelt. Aber wie es so oft kommt wird man schneller von der Realit\u00e4t eingeholt, som du kan forestille.
\nDiese Steak gewordene Realit\u00e4t tr\u00e4gt den Namen: KOBE-Rind. En japansk kvægrace, aus der Japanischen Pr\u00e4fektur Hyogo. Ifølge en rapport i FAZ.net 1.07.2009 det var nok ikke en reel Kobe oksekød fra denne meget område, Der skal gå et pund Kobe kød til udførsel. Den, hvad der ofte kaldes i Tyskland “Kobe-oksekød” er kapret, ikke kommer alligevel fra Tajima kvæg fra Kobe, sondern allenfalls von japanischem Schwarzvieh aus anderen Teilen des Landes oder von Nachz\u00fcchtungen und Kreuzungen im Ausland. ((Den mest bud kød i verden<\/a>))
\n
\n\"foto-4\"I Matsusaka, der Nachbarpr\u00e4fektur Mie, give det en show-stalde, hvor kvæget kærtegnet og masseret, f\u00fcr Touristen eben. Kun kød fra der, men er faktisk ikke en Kobe oksekød, dette er steaks og fileter af Tajima kvæg af Hyogo forbeholdt, ligger i Kobe.
\nLaut dem Bericht sind nur 3066 Dyrene blev slået til ridder i titlen obduktion. 770 000 Japanske betjente, K\u00fche und K\u00e4lber hatten nicht diese Ehre.
\nUnd dass die feine Fett-Marmorierung dem Massieren und Striegeln zu verdanken sei, er angiveligt fra realm af fabler. Snarere er det sandsynligvis genetisk og videregives i henhold til strikse kontrol avl. Ebenfalls das F\u00fcttern mit Sake, wird vom Z\u00fcchter bel\u00e4chelt, da der Alkohol eh nicht \u00fcber den ersten Magen hinaus k\u00e4me. Nachdem in Europa das Fett und somit auch der Geschmack immer mehr weggez\u00fcchtet wurde, kunne det holde Kobe Beef. Die F\u00fctterung h\u00e4lt die ges\u00e4ttigten Fetts\u00e4uren niedrig. Men nok teori. Hvordan så fordi det smager “Kobe” der, som vi lige har lært, var faktisk ikke en reel.
\n\"foto-52\"Så det første, forberedelsen var meget interessant: Der Koch hatte eine gro\u00dfe Platte aus Edelstahl, hvor han forberedt steaks. Han gjorde det så kunstfærdigt og med stor tålmodighed og hygiejne, at det var meget afslappet, se mester på arbejde.
\nZum Schlu\u00df begann er dann die Steaks kunstvoll in kleine Streifen und dann nochmals quer in kleine St\u00fcckchen zu schneiden. Hvilke irriterende virkning fra begyndelsen, erkl\u00e4rte sich dann beim Blick aufs Besteck von Selbst. Japanske bestik! Also St\u00e4bchen!
\nDer Geschmack ist zuerst fast erschlagend f\u00fcr die fettentw\u00f6hnten Geruchsknospen. Den fede smag straks satte sig i forgrunden, men til straks at reagere på mørt kød en lækker smag symbiose. Jeg tror, Jeg har brug for at bestille nu at tage en pause, Jeg savle mit tastatur fuldt.
\nIch lasse dann besser die Bilder f\u00fcr sich sprechen. Meal!<\/p>\n

Her er rapporten fra FAZ, ob ich den auch hier komplett ver\u00f6ffenlichen darf wage ich zu bezweifeln.
\nEt besøg i en sagnomspundne dyr af Berthold Kohler (c) FAZ 29.06.09<\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00e4tte mir mal jemand erz\u00e4hlt, ich w\u00fcrde ein Steak mit St\u00e4bchen essen, ich h\u00e4tte denjenigen sofort als kulinarischen Berserker, ja vielleicht sogar als Genuss-Am\u00f6be abgestempelt. Aber wie es so oft kommt wird man schneller von der Realit\u00e4t eingeholt, som du kan forestille. Diese Steak gewordene Realit\u00e4t tr\u00e4gt den Namen: KOBE-Rind. En japansk kvægrace, fra […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0},"categories":[3],"tags":[40,38,39],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/392"}],"collection":[{"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=392"}],"version-history":[{"count":15,"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/392\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":405,"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/392\/revisions\/405"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=392"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=392"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/blog.staffler.net\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=392"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}